EUC Onlline | Online Erhvervsuddannelsescenter

Spørg om EUS 5 uger online | EUS som fjernundervisning

Spørg om EUS 5 uger online | EUS som fjernundervisning

Hvad er EUS 5 uger Online og hvordan foregår det?

Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om EUS Online 5 uger

EUS Online er et forløb på 5 ugers fjernundervisning, målrettet elever, som har afsluttet STX, HTX eller HF og gerne vil have en en elevplads i en virksomhed inden for Kontor, Butik eller Handel. Nedenfor kan du finde svar på en række spørgsmål om EUS 5 uger som fjernundervisning.

Generic selectors
Præcis match på søgeord / søgning
Søg kun i spørgsmål
Søg kun i svar
Post Type Selectors
Hvad er EUS?

EUS er er specielt afkortet erhvervsuddannelsesgrundforløb for Studenter. Hvis du i forvejen har en gymnasial eksamen, får du afkortet grundforløbet (som normalt er på 2 x 20 uger) på din erhvervsuddannelse og du skal ikke tage det studiekompetencegivende år.

EUS er et afkortet grundforløb

Hvis du har en af følgende eksamener, skal du tage et kort grundforløb på 5 uger:

  • Almen studentereksamen (stx)
  • Teknisk studentereksamen (htx)
  • Hf-eksamen (hf)

Din erhvervsuddannelse består af et 5-ugers EUS grundforløb efterfulgt et hovedforløb med praktik (elevplads i en virksomhed).

I løbet af grundforløbet skal du have gennemført 2 grundfag med et karaktergennemsnit på mindst 2,0. Du skal også have gennemført det uddannelsesspecifikke fag (Kontor, Detail eller Handel).

Du skal ikke tage det studiekompetencegivende år efter grundforløbet. Hvis du har en praktikplads (uddannelsesaftale) eller en skolepraktikplads, kan du starte på uddannelsens hovedforløb, når du har bestået EUS 5 uger.

Hvad kan jeg blive med en EUS?

EUS 5 uger online | Kontor

Med en kontoruddannelse kan du finde job i mange forskellige virksomhedstyper afhængigt af dit valg af speciale. Kontoruddannede kan finde beskæftigelse i stort set alle brancher på arbejdsmarkedet. Antallet af nyuddannede overstiger 25.000 over en 3-års periode.

Nedenfor vises de brancher, hvor nyuddannede inden for specialerne primært har fået beskæftigelse:

Administration

  • Organisationer og foreninger
  • Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr
  • Gymnasier og erhvervsfaglige skoler
  • Offentlig administration
  • Supermarkeder og varehuse
  • Ejendomsmæglere mv.
  • Anden engroshandel
  • Videregående uddannelsesinstitutioner

Advokatsekretær

  • Advokatvirksomhed
  • Ejendomsmæglere mv.
  • Anden operationel service
  • Forsvar, politi og retsvæsen mv.

Offentlig administration

  • Offentlig administration
  • Forsvar, politi og retsvæsen mv.
  • Videregående uddannelsesinstitutioner
  • Arbejdsformidling og vikarbureauer
  • Daginstitutioner og dagcentre
  • Plejehjem mv.
  • Gymnasier og erhvervsfaglige skoler

Revision

  • Revision og bogføring
  • Anden videnservice

Spedition og shipping

  • Hjælpevirksomhed til transport
  • Fragtvognmænd og rørtransport
  • Skibsfart
  • Post- og kurertjeneste

Økonomi

  • Revision og bogføring
  • Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr
  • Virksomhedskonsulenter
  • Offentlig administration
  • Hjælpevirksomhed til transport
  • Anden engroshandel
  • Arbejdsformidling og vikarbureauer

EUS 5 uger online | Handel

Som handelsuddannet kan du finde job i handelsvirksomheder. Ud over ansættelse inden for faget har du mulighed for at etablere dig som selvstændig. De nyuddannede finder i høj grad beskæftigelse med engroshandel inden for de forskellige brancheområder.

Nedenfor vises de primære brancher, hvor nyuddannede inden for specialer og profiler har fundet beskæftigelse:

Engros, auto-reservedele

  • Bilhandel
  • Bilværksteder

Engros, vvs

  • Engroshandel med vvs-artikler
  • Byggemarkeder

Engros, jern og stål

  • Engroshandel med metaller og metalmalme
  • Engroshandel med maskiner

Engros træ og byggematerialer

  • Agenturhandel med træ og byggematerialer
  • Byggemarkeder

Engros, værktøj og værktøjsmaskiner

  • Anden engroshandel
  • Engroshandel med maskiner

Engros, landbrugsmaskiner

  • Engroshandel med maskiner

Engros, tekstil

  • Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr
  • Agenturhandel

Engros, el-artikler

  • Anden engroshandel
  • Engroshandel med maskiner
  • Engroshandel elektrisk husholdningsudstyr

Specialet Indkøbsassistent

  • De fleste nyuddannede er beskæftiget med indkøb og importaktiviteter af beklædning og forbrugerartikler samt Anden engroshandel.

Specialet Logistikassistent

  • En del nyuddannede er beskæftiget i Forsvaret samt en lang række virksomheder inden for engroshandel.

EUS 5 uger online | Detail

Med detailhandeluddannelsen kan du finde job i butikker, supermarkeder og stormagasiner. Du kan også arbejde med digital handel i detailhandelsbranchen. Ud over ansættelse inden for faget har du mulighed for at etablere dig som selvstændig eller blive butiksbestyrer.

Specialet salgsassistent med profil

De nyuddannede finder i høj grad beskæftigelse i detailhandelen inden for brancheprofilernes område, og dermed i de forventede brancher. Et mindre antal finder beskæftigelse i andre brancher, overvejende inden for detail- og engroshandel.

Kædebutik

  • Supermarkeder og varehuse mv.
  • Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr.

Tekstil, Herreekvipering og Dameekvipering

  • Detailhandel med beklædning og fodtøj.

Dagligvarer

  • Supermarkeder og varehuse
  • Tankstationer

Sport og fritid

  • Sportsforretninger, forhandlere af campingudstyr, spil og legetøj, lystbåde og udstyr hertil mv.

Materialhandel – og Isenkram

  • Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv.

Sko- og læderartikler

  • Skotøjs- og lædervarebutikker

Blomster, Guld, sølv og ure, Møbelhandel, Optik samt Boghandel

  • Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr

Radio/tv og multimedier

  • Detailhandel med forbrugerelektronik

Byggemarked, værktøj mv.

  • Byggemarkeder og farvehandler

Forbrugerelektronik

  • Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv.

Stormagasin

  • Supermarkeder og varehuse
  • Detailhandel med beklædning og fodtøj

Musik, video og software

  • Detailhandel med forbrugerelektronik
  • Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter

Fotohandel

  • Fotoforretninger

Specialet Salgsassistent uden profil

  • Nyuddannede i specialet finder beskæftigelse i stort set alle brancher inden for detail- og engroshandel.

Specialet Dekoratør

  • Nyuddannede dekoratører finder først og fremmest beskæftigelse bredt inden for detailhandel, især Detailhandel med beklædning og fodtøj, Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv. samt Supermarkeder og varehuse.
Hvor finder jeg en elevplads efter EUS?

Det er vigtigt at du er aktiv praktikpladssøgende hele tiden. Det er en god idé hele tiden at have minimum 2-3 ansøgninger ude, så du hele tiden holder gryden i kog.

Du kan starte med at gå ind på Praktikpladsen.dk. Her kan du finde en liste over de virksomheder der er godkendt til at have elever. Du kan også se om virksomheden allerede har en elev i forvejen, hvornår den elev slutter eller om de søger nye elever.

Hvis du kan se at en virksomhed allerede har en elev, kan du søge uopfordret til virksomheden og håbe på at komme i betragtning, når den elev stopper og de evt. skal have en ny.

Sørg for at søge bredt og ikke være kræsen – det gælder i første omgang om at få en elevplads inden for din valgte studieretning, så du kan færdiggøre erhvervsuddannelsen. Så kan du altid stille krav og være kræsen, når du derefter skal ud og finde et “rigtigt” job.

Skal jeg betale for at tage en EUS?

Nej – der er ingen egenbetaling på et EUS 5 ugers forløb. Forløbet hører under ungdomsuddannelserne og er dermed gratis at tage.

Kan jeg få SU når jeg læser EUS som onlineforløb?

Ja, EUS Online forløbet er SU berettiget. Så snart du har modtaget dit optagelsesbrev, vil du kunne søge SU på minSU.dk. Du bruger ét af dine fem SU klip til ungdomsuddannelserne på dit EUS forløb.

Hvornår kan jeg starte på EUS Online forløbet?

Vi starter nyt EUS 5 ugers onlinehold op hver mandag hele året, med undtagelse af de uger der er vinterferie, påskeferie, efterårsferie og juleferie.

Er et onlineforløb noget for mig?

Onlineuddannelse er for dig, der ikke har tid, lyst eller mulighed for, at deltage i undervisning på traditionel vis, hvor du skal møde ind på skolen hver dag fra 8-16.

Det er noget helt andet at være onlinestuderende end at følge en fysisk klasse på skolen. Pensum er dog præcis det samme og du skal læse og lave lige så mange opgaver undervejs.

Men det er vigtigt at du er selvdisciplineret og dels er god til at arbejde selvstændigt, planlægge din tid samt er opsøgende i forhold til dine undervisere. Når du starter din EUS Online uddannelse giver vi dig en masse af gode råd til hvordan du kan strukturere din tid.

Som onlineelev er du ikke bundet af, at skulle møde et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Alt onlineundervisning foregår direkte på en online læringsplatform, som du har adgang til hjemmefra via din computer. Det stilles ikke store krav til dine IT kundskaber. Onlineuddannelser er tilrettelagt så alle kan følge med. Du skal blot have internetadgang under hele forløbet og kunne betjene en computer.

Der er mange fordele ved at være onlineelev:

  • Du kan passe et job ved siden af (hvis du er god til at strukturere din tid)
  • Ingen transport til og fra skolen
  • Du kan arbejd i dit helt eget tempo
  • Undervisning når det passer dig
  • Du kan læse mens du er i udlandet
  • Du har adgang til materialer hele døgnet
Hvornår er der ansøgningsfrist på EUS Online?

Vi skal have din tilmelding til EUS 5 uger Online senest tirsdag kl. 16.00, ugen før du ønsker at starte på EUS uddannelsen.

Hvordan tilmelde jeg mig til EUS online?

Du tilmelder dig til EUS 5 uger Online her på siden. I online tilmeldingsformularen indtaster du dine personlige oplysninger, vælger du studieretning samt hvilken uge du ønsker at starte.

Umiddelbart efter din tilmelding, vil du modtage en mail med lidt praktiske informationer herunder instruktion om hvordan du sender dit adgangsgivende eksamensbevis fra STX, HTX eller HF til os.

Så snart du har fremsendt dette, vil du inden for 1-2 hverdage modtage dit optagelsesbrev, som endeligt bekræfter din optagelse på EUS Online.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at blive optaget på EUS online?

Adgangskrav til EUS er en gymnasial eksamen. Alle med en studentereksamen (STX), HTX eller HF samt har bestået dansk og matematik på min. 9. klasse niveau or er erklæret uddannelsesparat til en onlineuddannelse, bliver optaget på uddannelsen. Elever med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (som er godkendt af Undervisningsministeriet) skal have bestået Dansk på A-niveau.

Elever med HHX baggrund skal ikke tage EUS forløbet for at komme på hovedforløbet (læreplads).

Kan jeg starte på forløbet, selvom jeg ikke har en fundet en praktikplads?

Ja, du kan sagtens tage et EUS Online forløb, selv om du endnu ikke har fundet en praktikplads. Bemærk i øvrigt at EUS Kontor giver adgang til praktikpladser inden for Kontor og at EUS Detail giver adgang til praktikpladser både inden for Detail og Handel – ligesom EUS Handel giver adgang til praktikpladser både inden for Handel og Detail.

Hvad gør jeg hvis jeg ikke opfylder kravene til EUS online?

Hvis du ikke har afsluttet en STX, HTX eller HF og dermed ikke opfylder de fornødne adgangskrav til at blive optaget på det afkortede EUS 5 ugers grundforløb, kan du i stedet søge optagelse på EUD GF2 eller EUX GF2. De uddannelser giver nemlig også adgang til hovedforløbet (elevplads inden for Kontor, Handel eller Detail).

Du kan læse mere om EUD og EUX på euconline.dk.

Hvilken studieretning skal jeg vælge på EUS?

Du kan vælge mellem 3 forskellige studieretninger på EUS Online. Valg af studieretning har indflydelse på hvilket hovedforløb du kan søge elevplads inden for, når du er færdig med EUS 5 ugers grundforløbet.

Kontor
Hvis du vil arbejde med information, markedsføring, IT, administration og lettere økonomiopgaver, skal du vælge Kontor som studieretning.

Handel
Hvis du vil arbejde med salg, indkøb, logistik inden for business to business, skal du vælge Handel som studieretning.

Detail
Hvis du vil arbejde i butik eller varehus med opgaver inden for butiksoptimering og personlig salg herunder kundebetjening og kundevejledning, skal du vælge Detail som studieretning

Bemærk følgende

  • at hvis du vælger Kontor som studieretning har du kun adgang til at søge elevplads inden for Kontor.
  • at hvis du vælger Handel som studieretning har du adgang til at søge elevplads inden for både Handel og Detail
  • at hvis du vælger Detail som studieretning har du adgang til at søge elevplads inden for både Detail og Handel
Kan jeg tilmelde mig til EUS online uanset hvor jeg bor?

Ja, du kan læse EUS Online hos os uanset hvor du bor i landet. Du kan endnu tage EUS Online grundforløbet hvis du opholder dig i udlandet. Eneste krav er at du skal have netadgang og være tilgængelig (på mail og telefon) under hele forløbet.

Kan jeg læse EUS online selv om jeg bor i udlandet?

Ja, det kan du sagtens. Du skal blot være dansk statsborger og have adgang til din e-boks. Herudover skal du have netadgang og være tilgængelig (på mail og telefon) under hele EUS forløbet. Det er vigtigt at du er studieaktiv under hele uddannelsen – det vil sige være aktiv i dit online klasselokale, læse og aflevere opgaver.

Kan jeg få merit for nogle fag på EUS Online

Hvis du har bestået et eller flere grundfag på EUS forløbet på samme eller højere niveau, vil du få merit for faget på dit EUS Online forløb. Det vil betyde at du ikke skal læse eller aflevere opgaver i det pågældende fag – og hvis faget bliver udtrukket til eksamen, skal du helle ikke til eksamen i faget.

Kan jeg have et arbejde ved siden af min EUS Online forløb?

Du skal være opmærksom på at EUS 5 uger Online er et fuldtidsforløb. Mange af vores elever har både deltids- og fuldtidsarbejde ved siden af – men de har også travlt i de 5 uger. Hvis du er faglig stærk og er god til at planlægge din tid, er det bestemt muligt at passe et arbejde ved siden af, men husk at der skal læses og afleveres opgaver hver uge for at være studieaktiv. Kontakt os gerne hvis du er i tvivl.

Skal jeg møde frem på skolen til eksamen på EUS Online?

Nej, hele uddannelsen foregår online. Fremlæggelser, individuelle samtaler samt eksamen foregår online via et webinarprogram (lidt ligesom Skype) som skolen stiller til rådighed. Du klikker blot på et link og så kan du og din underviser se og hører hinanden. Det er altså ikke fremmøde på skolen på noget tidspunkt.

Stilles der krav til studieaktivitet på EUS som onlineforløb?

Ja, i høj grad. Når du er onlinestuderende på EUC Online, stiller vi krav til din studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal være aktiv deltagende i onlinemøder, aktiv i dit EUS Online klasselokale, følge forløbsplanen herunder læse alt det i onlinebøgerne du bliver bedt om, samt aflevere alle opgaver i løbet af uddannelsen.

At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin, idet du helt selv bestemmer, hvornår du vil læse og laver opgaver – du skal blot overholde de angivet afleveringsfrister der er i forløbsplanen på EUS Online.

Hvilke bøger skal jeg bruge på EUS Online?

På EUS Online anvender vi udelukkende onlinematerialer i undervisningen. Når du starter på dit EUS forløb som fjernundervisning får du adgang til de onlinebøger vi anvender i de enkelte fag.

Det betyder at du har adgang til dine undervisningsbøger døgnet rundt, så længe du har netadgang. Du kan med andre ord læse og lave opgaver lige når det passer dig i løbet af EUS onlineuddannelsen.

Vi samarbejder med forlaget Systime, som er specialister inden for iBøger til blandt andet erhvervsuddannelserne. En iBog er en webbaseret og dynamisk undervisningsbog, som indeholder en lang række medietyper og smarte funktioner, som f.eks. undervisningsvideoer, interaktive opgaver og quizzer.

iBøgerne er nemme og enkle af navigere i – og indholdet tilpasser sig til din enhed og skærmstørrelse, hvilket sikrer en optimal brugeroplevelse både på computer, tablet og smartphone.

Hvilke krav er der til mine IT færdigheder når jeg læser EUS som fjernundervisning?

Det kræver ingen særlige IT kundskaber, at følge EUS 5 uger som fjernundervisning – du skal i princippet blot være koblet til internettet og kunne betjene din computer på almindeligt brugeniveau.

Via internettet logger du ind i dit EUS Online klasselokale, hvor du har direkte adgang til alt undervisningsmateriale og alt information om EUS forløbet.

Det er en fordel hvis du har kendskab til de mest almindelige programmer fra Officepakken, idet opgaver undervejs i uddannelsen skal laves i Word, Excel og PowerPoint – men du skal på ingen måde være superbruger.

Din EUS Online klasselokale er overskueligt og enkelt at navigere rundt i – de fleste elever på EUS Online har helt styr på det allerede efter ganske få minutter.

Er der særlig krav til IT udstyr for at følge EUS som fjernundervisning?

Det er vigtigt, at du har internetadgang under hele EUS onlineuddannelsen, så du hver dag kan få adgang til dine online undervisningsmaterialer og modtage beskeder fra dine onlineundervisere.

Det betyder ikke noget om du har en Chromebook, Mac eller Windowscomputer eller en stationær eller bærbar – så længe du har adgang til internettet og kan koble dig på dit EUS Online klasselokale, kan du følge med i onlineundervisningen.

Du skal dog være opmærksom på, at du i løbet af onlineuddannelsen skal bruge Word, Excel og PowerPoint fra Microsoft Office. Dels vil du bliver undervist i Officepakken og dels skal disse programmer anvendes ved aflevering og onlinefremlæggelse af opgaver. Du kan sagtens bruge Google Docs til dine opgaver.

Både dit EUS Online klasselokale og iBøgerne tilpasser sig til din enhed og skærmstørrelse, hvilket sikrer en optimal brugeroplevelse uanset om du anvender en computer, tablet eller smartphone under læsningen.

På EUS Online forløbet, skal du have webcam og headset med mikrofon tilsluttet når du deltager i onlinemøder, onlinefremlæggelser og eksamen, så vi kan se og høre hinanden. Hvis din computer har en indgang til et såkaldt mini jack stik, kan du sagtens benytte dit headset fra din smartphone.

Hvornår har jeg adgang til mit EUS Online klasselokale?

Fredag ugen før du starter dit EUS Online 5 ugers forløb, vil du modtage en opstartsmail med link og adgangskoder til dit online klasselokale. Gennem dit online klasselokale, vil du få adgang til alt det materiale du skal anvende under uddannelsen, herunder onlinebøger, forløbsplan, opgaver, kontaktoplysninger til dine underviserer, hjælp til søgning af praktikplads, studiehåndbog og meget mere.

Hvordan får jeg hjælp fra min lærer under min EUS Online uddannelse?

Under din EUS Online uddannelse har du adgang til et Online Support Team bestående af kontaktlærer, fagundervisere, IT support, Elevcoach, SU vejleder samt Studievejleder. Du kan kontakte både dine undervisere og IT support på telefon, sms, mail samt et internt beskedsystem i dit online klasselokale alle ugens dage. Du kan kontakte dine undervisere og IT support alle ugens dage efter behov. Du kan forvente hurtigt svar på dine henvendelser på alle hverdage. I weekender og ferier kan svartider dog være længere end normalt.

Kan jeg få elevløn på hovedforløbet efter EUS grundforløb?

Når du er færdig med dit EUS grundforløb på 5 uger og påbegynder dit hovedforløb (praktikplads i en virksomhed) får du normalt elevløn under hele hovedforløbet – både mens du er i praktik og mens du er på skole.

Hvad skal jeg efter EUS?
EUS Online Butik

EUS giver adgang til elevplads på kun 5 uger

Når du er færdig med og har bestået EUS 5 uger Online, kan du optages på et hovedforløb. Hovedforløbet foregår i den virksomhed du har fået praktikplads.

På hovedforløbet skal du på en række skoleophold i løbet af din praktikperioden – du veksler altså mellem at være i praktik i en virksomhed og være på skole.

Hvis du er uheldig ikke at finde en elevplads i en virksomhed efter dit EUS forløb, kan du søge skolepraktik og dermed tage dit hovedforløb på et praktikcenter nær din bopæl.

Der er dog en række kriterier du skal have opfyld for at søge skolepraktik, herunder at du skal kunne dokumentere at du er aktiv praktikpladssøgende. Når du starter på dit EUS Online forløb, vil du modtage meget mere information om Skolepraktik.

Er HGS det samme som EUS?

Ja, HGS 10 uger er blevet til EUS 5 uger. Det såkaldt forkortet erhvervsuddannelsesforløb for elever med en gymnasial eksamen (STX, HTX eller HF) har skriftet navn og er forkortet fra 10 uger til kun 5 uger. Samtidig indeholder forløbet nu kun 2 grundfag mod 3 grundfag før.

Selve navneskiftet fra HGS til EUS er tilbage fra 2015 hvor det uddannelsesspecifikke fag blev en del af forløbet. I 2019 ændredes forløbet så fra 10 uger til 5 uger.

Læs EUS som fjernundervisning

Du kan tage en EUS hjemmefra via din computer – Læs EUS online og planlæg selv din tid

EUS 5 uger er et online forløb til sig der har afsluttet STX, HTX eller HF og gerne vil have en erhvervsuddannelse inden for Kontor, Butik eller Handel. EUS supplerer din gymnasiale uddannelse med merkantile fag og gør dig klar til at starte på en elevplads i en virksomhed allerede efter 5 uger.

Go to Top