Onlineuddannelse er for dig, der ikke har tid, lyst eller mulighed for, at deltage i undervisning på traditionel vis, hvor du skal møde ind på skolen hver dag fra 8-16.

Det er noget helt andet at være onlinestuderende end at følge en fysisk klasse på skolen. Pensum er dog præcis det samme og du skal læse og lave lige så mange opgaver undervejs.

Men det er vigtigt at du er selvdisciplineret og dels er god til at arbejde selvstændigt, planlægge din tid samt er opsøgende i forhold til dine undervisere. Når du starter din EUS Online uddannelse giver vi dig en masse af gode råd til hvordan du kan strukturere din tid.

Som onlineelev er du ikke bundet af, at skulle møde et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Alt onlineundervisning foregår direkte på en online læringsplatform, som du har adgang til hjemmefra via din computer. Det stilles ikke store krav til dine IT kundskaber. Onlineuddannelser er tilrettelagt så alle kan følge med. Du skal blot have internetadgang under hele forløbet og kunne betjene en computer.

Der er mange fordele ved at være onlineelev:

  • Du kan passe et job ved siden af (hvis du er god til at strukturere din tid)
  • Ingen transport til og fra skolen
  • Du kan arbejd i dit helt eget tempo
  • Undervisning når det passer dig
  • Du kan læse mens du er i udlandet
  • Du har adgang til materialer hele døgnet